Efterretningstjeneste ser stor trussel mod danskere i Irak
Danske soldater vil stå over for en bred vifte af trusler, når de senere på året overtager ansvaret for Natos mission i Bagdad. Blandt truslerne er angreb fra pro-iranske militser, der fortsat er vrede over USA's likvidering af den højstående iranske general Soleimani i januar. (Arkivfoto) Foto: Social Media/Reuters
Social Media/Reuters
Der er trusler nok, når danske soldater om et halvt år skal overtage Nato-mission i Irak, vurderer ny rapport.
Det bliver ingen dans på roser, når det danske forsvar i slutningen af året skal overtage ledelsen af Natos mission i Irak fra Canada.
Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en spritny trusselsvurdering af forholdene i Irak.
- Situationen i Irak involverer mange aktører, hvoraf flere udgør en direkte trussel mod et dansk NMI-bidrag (Nato-missionen i Bagdad, red).
- ISIL, pro-iranske shiitiske militser, kriminelle grupper og civile uroligheder vil udgøre en trussel, skriver FE.
Folketingets Forsvarsudvalg skal tirsdag førstebehandle et beslutningsforslag om at sende op til 285 danske soldater til den irakiske hovedstad i forbindelse med Nato-missionen.
Danmark har allerede lovet Nato at overtage ansvaret for Nato-missionen.
Ud over selve ledelsen af missionen skal de danske soldater stille med et hold soldater, der skal stå for at eskortere militære pinger.
Og de skal sikre området mellem den internationale lufthavn og Den Grønne Zone, der er en særligt beskyttet del af den irakiske hovedstad.
Heller ikke dette bliver ufarligt, vurderer efterretningstjenesten:
- Under kørsel i Bagdad vil bilbomber, vejsidebomber og magnetisk påsatte ladninger udgøre en særlig trussel, ligesom lejlighedsvis morter- og raketbeskydning udgør en trussel ved ophold i Den Grønne Zone og de irakiske baser i og omkring Bagdad.
Bagdad var især sidste år præget af flere voldelige optøjer, hvor en stor folkemængde gik på gaden for at vise sin frustration over regeringen og de vestlige styrker, der støtter den.
De kan hurtigt blusse op igen og udgøre en specifik trussel for de danske soldater, advarer FE:
- Det er sandsynligt, at civile uroligheder på meget kort sigt indirekte kan true NMI's opgaveløsning, hvor et dansk sikrings- og eskortebidrag vil kunne blive fastlåst eller fanget i demonstrationer i Bagdad.
Desuden vurderer FE, at frustration over det, nogle irakere oplever som vestlig indblanding, kan betyde, at demonstranter vil gå direkte efter de danske soldater.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet