Egnsteatrene slipper for planlagte besparelser på finansloven. Teatrene får fra 2010 til 2013 i alt 45 millioner kroner fra en pulje sammen med de rytmiske spillesteder.
Det fremgår af kulturpakken i finanslovforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Samtidig skal danske kulturminder styrkes for eksempel på de tidligere danske vestindiske jomfruøer St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Der er afsat 5,5 millioner kroner årligt 2010-13.
Der udbetales ekstraordinært 110 millioner kroner til idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og kulturlivet i 2010 og 2011. Beløbet skal kompensere modtagerne for, at deres bidrag ventes at falde fra Danske Spil, som får mindre overskud.
Digterpræsten Kaj Munk skal mindes ved hans embedsbolig Vedersø Præstegård, som staten har overtaget. Der bruges 4,2 millioner kroner fra 2010 til 2013 til formålet.
Skuespilhuset på Det Kgl. Teater kompenseres 2009-2011 med 18,7 millioner kroner årligt for uforudsete ekstra udgifter ved driften af bygningerne.
Endelig får børn og unge støtte til kunstprojekter. Det sker ved at forlænge huskunstnerordningen. Her ansættes kunstnere på deltid i projekter med børn på skoler og institutioner. Der bruges årligt 10,4 millioner kroner til huskunstnere fra 2010 til 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker