Et hurtigt folketingsvalg er den eneste medicin, der kan helbrede det syge, danske boligmarked. Derfor jubler Dansk Ejendomsmæglerforening over udskrivelsen af valget den 15. september.
- Usikkerheden har været med til at dræbe enhver form for handelsaktivitet, siger Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kommer valget nu, fordi regeringen skønner, at forhandlingerne med Dansk Folkeparti om boligpakken vil blive så langstrakte, at det vil skabe usikkerhed på boligmarkedet.
Men det er alligevel alt for sent, mener Steen Winther-Petersen.
- Boligpakken har nogle intentioner, der sådan set er gode nok. Pakken skulle bare være kommet allerede for et år siden. Nu har den ingen effekt, siger han.
- Det eneste, der interesserer huskøbere lige nu, er, hvilke politiske vilkår der gør sig gældende, og det aner vi ikke, tilføjer han.
Ifølge Steen Winther-Petersen er det ikke afgørende for boligmarkedet, hvilken farve den kommende regering får.
Det altafgørende er, at der bliver sat en stopper for den politiske usikkerhed, så boligkøberne ved, hvad de kan forholde sig til.
- Vi har bedt om valg meget, meget længe, for sagen er den, at der skal et valg til, før boligmarkedet overhovedet kan komme i gang igen.
- Det er absolut en nødvendig forudsætning for, at der overhovedet sker noget som helst, siger Steen Winther-Petersen.
Han ærgrer sig over politikernes tøven.
- Markedet har været elendigt længe, og det har regeringen vidst., siger Steen Winther-Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub