Den nye udviklingsminister, Sørens Pinds (V), planer for den danske udviklingsbistand er absolut ikke uproblematiske.
Det mener leder ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, Gorm Rye Olsen.
Af flere medier fremgår det, at bistanden fremover skal være mere effektiv og i højere grad rettet mod erhvervslivet i ulandene. Men:
- Vi har specialiseret os i det, man kan kalde de bløde sektorer - uddannelse og sundhed. Det skal vi holde fast i, lyder det fra institutlederen.
Søren Pind vil fremlægge sit udkast til den nye strategi for den danske udviklingsbistand fredag formiddag. Ifølge Jyllands-Posten vil udviklingsministeren foreslå, at der opstilles en række kriterier, som ulandsbistanden til det enkelte land vurderes ud fra.
Og hvis der ikke er fremgang at spore ved landenes erhvervsklima, vækstparathed og ligestilling, truer Pind med helt at fjerne bistanden.
Gorm Rye Olsen understreger, at han absolut ikke er modstander af økonomisk vækst i ulandene. Men han frygter, at man med strategien glemmer de samfund, som har størst behov for hjælpen.
- Man er i galopfart på vej væk fra det, der oprindeligt var tankegangen med dansk bistand, nemlig at man skulle gøre noget ved de samfund, som havde de største problemer med hensyn til fattigdom, undertrykkelse og så videre, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde