Ekspert: Ingen dokumentation for Venstres milliardgevinst

V finansierer 30 milliarder i sygehusplan ved at skabe effektive arbejdsgange.

- Ingen dokumentation for, at nye sygehuse er effektive, siger ekspert.

Mellem 80 og 90 milliarder kroner skal over de kommende 10 år sørge for, at halvdelen af samtlige sygehusbygninger er helt nye. Det var essensen, da Venstre onsdag fremlagde en sygehusreform som led i valgkampen.

Men 30 milliarder af planens mange kroner bygger på et grundlag, som der ifølge en ekspert ikke er dokumentation for. Det er sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der påpeger, at en væsentlig del af finansieringen bygger på tvivlsomt grundlag.

Nye sygehuse vil give mere effektive arbejdsgange, som ifølge Venstre kan finansiere et lån på 30 milliarder kroner, hvis sygehusenes produktivitet øges med fire procent.

- Der er ingen faglig dokumentation for, at det forholder sig sådan. Der er erfaringer fra England, hvor der er bygget nye sygehuse, men man har ikke kunnet finde sådan et resultat, siger Jakob Kjellberg til Ritzau.




V finansierer 30 milliarder i sygehusplan ved at skabe effektive arbejdsgange. - Ingen dokumentation for, at nye sygehuse er effektive, siger ekspert.

Offentliggjort Sidst opdateret