Flere politiske kommentatorer peger nu på, at vi kan få et sommervalg i begyndelsen af juni, efter at blå blok er halet kraftigt ind på rød blok.
Tre meningsmålinger den seneste uge har vist, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fået ny medvind. Derfor kan et folketingsvalg i den tidligere sommer blive en realitet.
De radikales rolle i forhandlingerne om 2020-pakken spiller afgørende ind, og statsministeren kan måske allerede på tirsdag trykke på valgknappen.
Kommentator Peter Goll siger samstemmende med andre, at det nu er overvejende sandsynligt, at vi får et folketingsvalg inden sommerferien.
- Jeg tror vi får et valg inden sommer. De partier, der deltager aktivt i de økonomiske forhandlinger om 2020-pakken går frem. Det kan få statsministeren til hurtigt at trykke på valgknappen, siger Peter Goll.
Han hæfter sig ved, at de radikale har genindtaget rollen som midterparti.
- De radikale har efter ti års pause indtaget den gamle rolle som midterparti og kan igen blive kongemager ved en fremtidig regeringsdannelse, siger Peter Goll.
Allerede først på ugen viste en Voxmeter-måling, at den blå blok var ved at indhente den røde. Nu har målinger fra Rambøll og Gallup bekræftet den samme tendens.
Rambøll-målingen siger, at 48,2 procent støtter regeringen med støttepartier, mens den røde blok fører svagt med 51,8 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker