- Ethvert forslag om at fjerne frokostpauser eller store bededag, skal følges op med modydelser. Ellers vil der lyde et ramaskrig fra lønmodtagerne, fordi de vil have noget til gengæld, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
At fjerne de betalte frokostpauser kan samtidig være et problem for de offentlig ansatte, da mange ikke kan udføre deres job, hvis ikke de er til rådighed under frokostpausen - eksempelvis en lærer, der spiser sin frokost i selskab med eleverne.
Der har været tale om at fjerne de betalte pauser, men det kan have den modsatte effekt end ønsket.
- Fjerner man frokostpausen uden at give modydelser, kan det have en modsat effekt, hvor lønmodtageren er mindre produktiv. Det handler om at give folk noget ekstra og sørge for, de synes, at det er sjovt at gå på arbejde, siger Henning Jørgensen.
At fjerne den betalte frokost skal derfor følges op med modydelser, og så ryger nogen af gevinsterne. Derfor vil der ikke opstå de positive effekter, som eksempelvis at der bliver ansat flere i virksomhederne.
- Der kan godt være, der vil være en kortsigtet gevinst, hvis det skulle blive vedtaget, men der vil komme en boomerangeffekt i form af en efterregning, fordi lønmodtagerne ikke vil finde sig i det. De vil have noget til gengæld, siger Henning Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned