Det mener professor Jens Elo Rytter, som er specialist i menneskerettigheder. FN mener, at tortur er normen i afghanske fængsler og er ved at undersøge det nærmere.
- Der tegner sig et billede af udbredt tortur i afghanske fængsler, og så der er en begrundet mistanke, siger Jens Elo Rytter.
- Dermed er der risiko for, at Danmark pådrager sig et folkeretsligt ansvar, hvis vi fortsætter med at udlevere fanger, siger professoren.
Ifølge folkeretten - international lov - kan et land ikke udlevere fanger, hvis der er væsentlig grund til at frygte tortur.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) siger, at de to tilbageværende fanger, som er pågrebet af danske soldater i Afghanistan, sidder i et fængsel, hvor der ikke er rapporter om tortur.
Det danske militær kontrollerer nøje, om de to fanger bliver ordentligt behandlet, forsikrer ministeren.
Jens Elo Rytter stiller spørgsmål ved, om der er nogen garanti for, at fanger bliver overflyttet til et andet fængsel, hvor der bliver anvendt tortur.
FN har i en rapport skrevet, at tortur er normen i afghanske fængsler. Det fremgår af en rapport fra FN's Afghanistan-administration, UNAMA.
Samtidig fortæller en fange i en rapport fra Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommission, at han blev tævet med jernstænger i et fængsel i Laskar Gah.
Netop det fængsel har danske soldater udleveret fanger til siden 2006, skriver Information. Forsvarsministeren afviser, at det fortsat sker.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde