Ekspert: SF kan styre mod nyt nederlag i regeringen
SF kan være på vej til at styre mod et nyt nederlag i regeringen, efter at partiet på sit landsmøde har vedtaget, at arbejde mod at få fjernet de dele af offentlighedsloven, der er under kritik for at indskrænke demokratiet.
Det vurderer chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis.
- Det er selvfølgelig et signal at sende, men indtil videre har justitsministeren været ret fast omkring offentlighedsloven. Det kan betyde, at SF styrer mod et nyt nederlag i regeringen, siger Troels Mylenberg til Ritzau.
Spørgsmål: SF har været med i reformer og indgreb i lærerkonflikten, som har gjort partiet upopulært blandt dets vælgere. Kunne regeringspartnerne ikke imødekomme SF på dette punkt?
- Sådan fungerer politik ikke. Det er ikke sådan, at nu har et af regeringspartierne lidt nederlag i forhold til deres vælgere, og derfor tages der hensyn så partiet kan vinde en sejr.
- Beslutningen er af symbolsk værdi, og om det reelt bliver til noget, er langt fra sikkert, svarer Troels Mylenberg.
Han hæfter sig dog ved, at der også i baglandet hos de to øvrige regeringspartier Socialdemokraterne og De Radikale er et stærkt pres for at ændre offentlighedsloven.
- Regeringen vil være påpasselig med ikke at løbe efter folkestemninger, omvendt er det et område, hvor det vil være en billig indrømmelse at ændre det. Det vil ikke koste noget, siger Troels Mylenberg.
Også fra andre sider end de politiske partier er der kraftig modstand mod offentlighedsloven, som den er udformet. Blandt andet har over 70.000 personer skrevet under på protester mod loven.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker