Efter et regeringsskifte risikerer bilejere at få fartbøder, selv om de ikke selv har trykket på speederen, men har overladt deres bil til en for hurtig ansat, ven eller et familiemedlem.
Socialdemokraterne og SF vil straffe ejeren i stedet for gerningsmanden, så længe der ikke er kørt så stærkt, at der skal klippes i kørekortet, eller det skal betinget frakendes.
Når der kun er tale om bøde, er der ikke noget unaturligt i at straffe ejeren, selv om han ikke har været med på turen, lyder det fra Vagn Greve. Han er professor i kriminalret på CBS, Handelshøjskolen i København.
- Det gør man også på andre områder. Hvis en bil kører med overlæs, så straffes vognmanden. Det kan være femcifrede beløb, siger professor Vagn Greve.
Straffes ejeren i stedet for føreren, får politiet betydeligt lettere ved at finde adressen til den, som skal have bøden.
- Jeg kan kun se fordele ved det system. Det drejer sig om at finde en lettere løsning, siger professor Vagn Greve.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker