Det er paradoksalt nok spin af værste skuffe, når Folketingets partier nu har taget hinanden i hænderne og bebudet et såkaldt "serviceeftersyn" af reglerne for spin-doktorer.
Det siger politisk iagttager Rasmus Jønsson.
- Det ligner et dårligt revynummer. Politikerne forsøger at fjerne fokus fra dem selv ved at rette skytset mod disse spin-doktorer, der jo egentlig bare er nogle mellemmænd, der gør præcis, hvad politikerne siger, siger Rasmus Jønsson
Det sker efter, at den borgerlige opposition har gennemtrumfet et eftersyn af de spin-regler, som de selv har lavet i 2004, og som man uden panderynker administrerede efter, indtil magten skiftede for få måneder siden.
Kravet var overflødigt, lød det onsdag fra regeringspartierne. Men ikke torsdag. Der gjorde regeringspartierne pludselig fælles front og vedtog eftersynet.
- Du kan sige, at hele den debat, befolkningen har været vidner til, er spin i sin mest rene form, siger han.
- De sager om læk af personlige eller hemmelige oplysninger, vi har set på det seneste, har politikerne nu travlt med at få gjort til et spin-doktor-problem - for Guds skyld ikke et politiker-problem, siger han.
- Jeg tror også, at det spiller ind, at politikerne prøver at score billige point ved at pege på spindoktorerne.
- De formoder, at rådgiverne i befolkningens øjne er nogle fæle skurke. Så hvis man er i mod dem, så ligner man nok også en god demokrat, lyder det fra Rasmus Jønsson.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde