Ekspert tvivler på at Søvndals tale er nok

Sådan siger Formand for SF Villy Søvndal fra talerstolen i Kolding i sin tale til partiets landsmøde.

Han forsøger således at skabe gejst i partiet ved at minde sine partifæller om, at det er historisk, at SF nu er en del af regeringen.

Det vurderer Hans Mortensen, politisk journalist ved Weekendavisen og forfatter til en bog om SF's partihistorie.

- Hans hovedbudskab er, at det er en historisk situation, at SF sidder i regering for første gang i partiets historie. Og at der rent faktisk er skabt resultater.

- Han skal have noget gejst og glæde ind i partiet i stedet for de fløjkampe, man har set på det seneste, siger Hans Mortensen.

Men spørgsmålet er om Villy Søvndals budskab om, at det er en sejr for SF at sidde i regering, når igennem til hans partifæller.

- Jeg tvivler, for det er jo ikke noget nyt budskab. Jeg tror ikke, han får lukket alle diskussioner. Først på søndag vil man kunne se, om hans partifæller har taget hans budskab til sig, siger Hans Mortensen.

Villy Søvndal har tidligere forsøgt at komme igennem med det budskab, men uden det ifølge Hans Mortensen har overbevist de mere kritiske røster i partiet.

Han mener, at Villy Søvndal oversælger sit budskab.

- Han oversælger sit budskab ved at tale om alt stort og småt, som SF har opnået i regeringsperioden, men samtidig er det ikke sådan, at alt har været elendighed, som nogle kritikere har sagt, siger Hans Mortensen.

Han understreger samtidig, at der er SF-resultater, som ikke var blevet opnået, hvis ikke SF var i regering.

På kort sigt er Villy Søvndals løsning at skabe gejst i partiet, mens den mere langsigtede løsning er synlige resultater.

- Hans løsning på de nuværende problemer er på længere sigt at få nogle mere synlige resultater ud af regeringssamarbejdet. Så enhver kan se, at det betyder noget, at SF sidder i regering. At partiet gør en forskel.

- Han gør et ihærdigt forsøg med de midler, han har. Han kan ikke gøre andet, siger han.

/ritzau/

- Det er helt afgørende, at vi på det her landsmøde kigger hinanden i øjnene og giver hinanden håndslag på, at nu står det her parti sammen.

Offentliggjort Sidst opdateret