Det strider mod lov om forskelsbehandling, at patienter på danske hospitaler gerne må bruge det frie sygehusvalg til at styre uden om hospitaler, hvor personalet bærer muslimsk tørklæde. Det vurderer direktør for Institut For Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) siger ellers i et svar til Folketinget, at patienter må fravælge læger og sundhedspersonale med netop den begrundelse.
Men den går ikke, lyder det.
- Det er min umiddelbare vurdering, at det ikke er lovligt, fordi hospitalet eller skadestuen forskelsbehandler sine medarbejdere i den situation, siger han til Ritzau.
Ifølge sundhedsministeren kan patienter på danske hospitaler i yderste konsekvens kræve at lade sig transportere til et andet hospital, hvis de ikke vil behandles af personale, der går med muslimsk tørklæde. Det skriver Politiken.
Men ifølge Jonas Christoffersen gælder de samme principper i denne sag, som med sagerne om såkaldt "hvid hjemmehjælp". Her blev det blev slået fast, at det er ulovligt at bestille en hjemmehjælper med en bestemt hudfarve.
- Der var afgørelsen, at det ikke var lovligt, fordi det ville forskelsbehandle medarbejderen. Min umiddelbare vurdering er, at det samme gælder i denne sag, siger Jonas Christoffersen.
Han vil derfor nu rette henvendelse til Sundhedsministeriet for at drøfte sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde