Ekspert: Valg kan ende med to comeback kids
Lars Løkke kan slå Thorning, men han skal skynde sig, siger chefredaktør Troels Mylenberg, Fyns Amts Avis.
Trods Thornings historisk hurtige spurt, hvor hun på en uge har hentet blå bloks årelange forspring på to-tre point, er det for tidligt at dømme Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ude.
- Men det haster, hvis han skal være valgkampens andet comeback kid.
Sådan lyder vurderingen efter en uges valgkamp fra chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis.
- Der er lang vej endnu. Vi kan ende med en valgkamp, hvor den ene først er comeback kid, og så bliver den anden comeback kid. Men man er ved at mødes på midten. Det skyldes primært Alternativet, som nu sikrer flertallet, siger Troels Mylenberg.
Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) øger sin popularitet, ligner Løkke blå bloks akilleshæl. Venstre skoser socialdemokrater for karaktermord, og pressen punkes for at give de kandidater to ulige vilkår. Men det nytter ikke, mener chefredaktøren.
- Det skyldes ikke Socialdemokraterne eller pressen, når Løkke står svagt. Det er Venstres egen skyld. Løkke og Venstre har bragt sig i en situation, hvor de står til at miste mange mandater og et forspring gennem tre et halvt år, siger Troels Mylenberg.
Vejen frem for Venstre er at tale om politik, ikke om en oplevet virkelighed af en strid S-kampagne om Løkkes bilag. Venstre har valgt kun at tale om sin egen politik uden at angribe Alternativets 30 timers arbejdsuge til 270 milliarder kroner, påpeger han.
- Venstre har én mulighed: At få talt om det politiske. Folk flest har ikke pludselig et helt andet syn på, hvad der er vigtigt i politik. I tre et halvt år har vi haft et næsten historisk massivt blåt flertal, siger Troels Mylenberg.
- Der har været forspring trods mange sager og Løkkes upopularitet. Alligevel har blå blok haft et massivt godt tag i befolkningen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet