Eksperter: Et udsøgt politisk bommert-år

2011 var et fortræffeligt bommert-år, hvor politikerne i helt usædvanlig grad fik danset kosak-dans i spinatbedet, fastslår en række politiske iagttagere.

- Det har været et politisk år, hvor hver dag nærmest har haft sit drama, siger politisk kommentator og tidligere spindoktor fra Ny Alliance, Rasmus Jønsson.

- Der er sket lige så meget i år, som der sker på fire normale år tilsammen. Det ser du ved, at eksempelvis skandalen om de statsløse, der i foråret kostede Birthe Rønn Hornbech jobbet (som integrationsminister, red.), den er jo nærmest glemt nu, fordi der har været så meget andet, påpeger han.

Der er især ét navn, der nævnes igen og igen, når det gælder årets bommert: SF's Özlem Cekic og hendes til mindste detalje fejlslagne forsøg på - for rullende kameraer - at finde en fattig i Danmark.

- Özlem tager prisen. Der var en tid før Özlems bommert og en tid efter. Hun klarede på en uge, hvad Cepos og Søren Pind (V) i ti år har forsøgt at gøre, nemlig at ruske op i debatten om fattigdom og overførselsindkomster, siger politisk kommentator og forhenværende pressechef for De Konservative Niels Krause-Kjær.

Samme skudsmål kommer fra Rasmus Jønsson:

- Det er en rigtig slem sag, som ikke bare rammer Özlem Cekic selv, men også hele regeringen og for den sags skyld også de fattige, siger Jønsson.

Hans favoritbommert er dog Lars Løkke Rasmussens noget usikre forsøg på at håndtere skattesagen, hvor venstre-kollegaen Troels Lund Poulsen er mistænkt for magtmisbrug.

Det skete på et pressemøde, hvor oppositionslederen 16 gange undveg spørgsmålet om, hvorvidt han selv havde deltaget i møder om skattesagen, blandt andet med formuleringer som "du spørger, og du får svar, som du spørger".

Også tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, Michael Ulveman, har et blødt punkt for Özlem Cekic' fattig-fadæse, som han slet og ret betegner som et "ufatteligt selvmordsstunt".

Men han mener ikke, at bommerten kan måle sig med regeringens løftebrud.

- Der var ingen fortælling i regeringsgrundlaget. Man havde ikke afstemt forventningerne i forhold til de mange valgløfter. Og man siger hele tiden et og gør noget andet, påpeger Michael Ulveman.

/ritzau/