Der er brug for et grundlæggende opgør med den måde, ministres særlige rådgivere - de såkaldte spindoktorer - opererer på.
Det er sagen om tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) særlige rådgiver, Peter Arnfeldts, rolle i den såkaldte skattesag blot det seneste eksempel på.
Det mener to eksperter, der har arbejdet indgående med netop de særlige rådgiveres arbejdsmetoder, til Politiken mandag.
Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Politiken, at udviklingen de seneste er alarmerende.
- Der er sket en forbløffende og alarmerende udvikling gennem de senere år, hvor ministerierne og ministrene benytter deres spindoktorer til anonymt at forsyne pressen og dermed offentligheden med oplysninger, siger Oluf Jørgensen.
- Det er efter min bedste overbevisning i strid med god forvaltningsskik, for spindoktorerne er offentligt ansatte, siger han.
Oluf Jørgensen bakkes op af lektor Mark Ørsten, RUC, der har studeret politikeres og rådgiveres kommunikationsredskaber.
- Jeg er helt enig i, at der har udviklet sig en uheldig kultur i forholdet mellem journalister og spindoktorer, siger han til Politiken.
- Grunden til, at meget af kommunikationen mellem pressen og spindoktorer foregår anonymt, er jo, at både journalisterne og spindoktorerne ofte godt ved, at spindoktorerne er i gang med at give oplysninger, som de ikke burde, siger Mark Ørsten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned