- Det tætteste man kommer på en umulighed i økonomisk politik.
Så kontant lyder svaret fra Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, når han skal vurdere, om det kan lykkes at skrue en skattereform sammen, der skal leve op til de stadigt flere mål og kriterier, som regeringen allerede har meldt ud.
Det skriver Dagbladet Information.
Først og fremmest skal skatten på arbejde sænkes markant, proklamerede SRSF allerede i regeringsgrundlaget. Men det skulle ske med en social balance, understregede man igen og igen. Desuden skulle de samlede skatteindtægter ikke falde.
- Ren logik tilsiger jo, at man ikke kan øge indkomstforskellen på mennesker i job og dem uden job, og samtidig mindske uligheden.
- Det er mange fuldstændigt modstridende hensyn, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Jeg kan virkelig ikke forestille mig, hvordan en sådan reform skal skrues sammen, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Også Michael Svarer, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, har svært ved at se, hvordan man skruer en skattereform sammen, der leverer på alle de parametre, regeringen lægger op til.
Han hæfter sig blandt andet ved målsætningen om at øge arbejdsudbuddet:
- Vi ved, at den største arbejdsudbudseffekt kommer ved at sænke topskatten. Men problemet her er, at det kun kommer til at gavne de højest lønnede, og dermed kommer det i karambolage med målsætningen om ikke at øge uligheden, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker