Danmark har de seneste år mistet vild natur i hidtil uset omfang.
En ny opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at landbruget med regeringens tilladelse oppløjede 1320 kvadratmeter naturrige brakarealer fra 2007 til 2010.
Det er næsten 12 procent af vores samlede naturareal - og svarer til Bornholm, Langeland, Als og Læsø tilsammen, skriver Politiken fredag.
Tre af landets førende eksperter kalder oppløjningen "den største naturskandale i 20 år".
- Der er tale om et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed, siger Carsten Rahbek, professor i makroøkologi på Københavns Universitet til Politiken.
Oppløjningen af brak har ikke blot gjort stort indhug i levesteder for en lang række dyr og planter, blandt andet harer, sjældne fugle, sommerfugle, vilde orkidéer og andre sårbare blomster.
Den er også samfundsøkonomisk problematisk, fordi tabet af naturen i de kommende år vil gøre det dyrere at leve op til EU's skrappe miljøregler.
Det er årsagen til, at også de økonomiske vismænd har kritiseret regeringens beslutning om at tillade brakoppløjning for at være "forhastet og lemfældig".
Regeringen lovede i forbindelse med beslutningen i 2007 at skabe erstatningsnatur andre steder - og alt i alt "holde naturen skadesløs".
Det løfte er langtfra holdt, fastslår fagfolkene.
Men det bliver det, lover fødevareminister Henrik Høegh (V).
- Det er et led i regeringens "Grøn vækst"-plan, at vi vil erstatte stort set alt det tabte. Der vil kun være en manko på 50-100 kvadratkilometer eller måske en smule mere, til gengæld vil den nye natur være af bedre kvalitet end braknaturen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker