Eksperter tvivler på at Danmark kan aktivere asylnødbremse

Flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om Danmark kan bruge den såkaldte asylnødbremse og lukke grænsen.

Det kan blive aktuelt, hvis tusindvis af flygtninge og migranter tager turen op igennem Europa og banker på ved Danmarks grænser.

Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) erklærede sig søndag parat til at trække i asylnødbremsen, men det er ikke uproblematisk, siger eksperter.

- Når det kommer til stykket, er det meget svært at vide, hvordan den (asylnødbremsen, red.) egentlig skal forstås. Hvordan vil man lukke grænsen?

- Indtil svaret på det er klart, ser jeg det mest som retorik, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er migrationsekspert og adjunkt på Aalborg Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Mattias Tesfaye meddelte søndag, at Danmark midlertidigt kan lukke grænsen for asylansøgere.

Det kan ske, hvis der er tale om en krisesituation, hvor Dublin-samarbejdet reelt er holdt op med at fungere, sagde han med henvisning til en aftale om asylansøgere mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein.

- Der er vi ikke endnu. Men det er et redskab, som vi selvfølgelig er klar til at bruge, hvis betingelserne for det er opfyldt, sagde udlændinge- og integrationsministeren.

Mattias Tesfayes udmelding kom som en reaktion på, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lørdag meddelte, at han åbner Tyrkiets grænser. Derved kan migranter få adgang ind i Europa.

Asylnødbremsen kan iværksættes, hvis antallet af asylansøgere pludselig skulle stige drastisk, som det skete i 2015.

Asylnødbremsen blev lavet af den daværende Venstre-regering med støtte af partierne fra blå blok.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor i flygtningeret på Københavns Universitet, kan man dog ikke bare lukke grænsen fuldstændig af og sige, at det er en nødbremse.

- I så fald stiller det alvorlige spørgsmål ved vores folkeretlige forpligtelser - både Flygtningekonventionen og Menneskerettighedskonventionen.

- Begge forudsætter, at vi i det mindste screener folk individuelt, før de bliver sendt tilbage, selv til et sikkert land, siger han til Kristeligt Dagblad.