Eksperter undrer sig over tilvalgsaftale
Aftale om retsforbehold vil stille Danmark uden for samarbejde om kriminalitetsforebyggelse i EU.
Det er påfaldende, at regeringen sammen med SF, Venstre og De Konservative på forhånd har sagt nej til to såkaldte forordninger, der netop vil styrke det europæiske samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet.
Det vurderer eksperter over for Information, efter at partierne tirsdag præsenterede en ny aftale om det danske retssamarbejde med EU, som skal til folkeafstemning inden for det næste år.
- Det giver simpelthen ingen mening, siger Henning Sørensen, der er adjunkt i EU-strafferet ved Syddansk Universitet, til Information.
Den ene forordning, som danskerne ikke vil få mulighed for at stemme om, handler om oprettelsen af en fond, der skal fremme politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retsligt samarbejde i straffesager: Fonden for Intern Sikkerhed.
- Det virker disharmonisk, i forhold til at de danske politikere har lagt så meget vægt på kriminalitetsforebyggelse og samarbejde om straffesager i debatten om det europæiske retssamarbejde, siger professor i international politik Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet til Information.
Den anden forordning omhandler et program for "retlige interne anliggender", som blandt andet skal støtte det retlige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet.
Ifølge Søren Dosenrode virker det "usolidarisk", at Danmark ikke vil deltage i de to programmer, og desuden "ulogisk", fordi Danmark burde have en interesse i at styrke retssamarbejdet i EU.
I aftaleteksten står der, at de to forordninger vil "medføre væsentlige merudgifter for Danmark".
Men der vil formentlig være tale om "småpenge", vurderer Henning Sørensen, som bakkes op af Søren Dosenrode.
- Jeg kan ikke forestille mig, at det ville koste mere end nogle millioner. Det virker ikke overbevisende, siger han.
Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, forklarer, at forordningerne ikke "har en værdi, som svarer til de udgifter, der ville være forbundet med at bidrage for Danmark".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde