Ekspertgruppe skal rådgive Løkkes udenrigsekspert
Eksperter skal rådgive ambassadør Peter Taksøe-Jensen med udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Ambassadør Peter Taksøe-Jensen har inviteret en gruppe eksperter, som inden 1. maj 2016 skal hjælpe ham med at lave en udredning til regeringen om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han glæder sig over at have samlet en "gruppe af respekterede personer"
- Følgegruppen dækker et bredt spektrum af viden og indsigt med forskere, organisationsfolk og andre eksperter, der kan bidrage med deres vinkler på de udfordringer og muligheder, Danmark står overfor i årene fremover, siger Peter Taksøe-Jensen i en kommentar.
Udredningen skal ifølge regeringsgrundlaget "afdække den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkelighed."
- Samtidig skal den præsentere et samlet strategisk bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik, hedder det.
Peter Taksøe-Jensen oplyser, at eksperterne kan trække på følgegrupper i Udenrigs- og Forsvarsministeriet.
- Der er oprettet et lille sekretariat med medarbejdere fra de to ministerier, der skal holde trådene samlet. Vi skal i løbet af kort tid nå at indsamle og analysere rigtig mange informationer fra både ind- og udland, siger Peter Taksøe-Jensen.
Følgegruppen ventes at holde sit første møde 19. oktober 2015.
Peter Taksøe-Jensen har blandt andet inviteret professor i international politik Ole Wæver, Københavns Universitet, som kraftigt kritiserede Lars Løkke Rasmussens plan om en udenrigskoordinator som "ovre i den blidt bimlende vanvittige afdeling".
- Den melding giver kun mening, hvis der sker store ændringer, så vi nærmest skal starte forfra og lave en helt ny politik.
- Selvfølgelig er der sket dramatiske begivenheder ude i verden, Ukraine og IS, men de ligger inden for det basale normalbillede. Derfor er der slet, slet ikke brug for den slags, sagde Ole Wæver.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker