Ekstra udgifter reducerer gevinst ved at sløjfe store bededag

Regeringen vil afskaffe store bededag for at få flere penge i statskassen, så Forsvaret kan styrkes tidligere end hidtil aftalt.

Torsdag blev lovforslaget fremlagt, og det viser, at flere hundrede millioner kroner af overskuddet bliver udhulet af en række udgifter.

De opstår ved at afskaffe helligdagen fra næste år, hvilket regeringen har flertal for.

- Det skal afdækkes, om forslaget medfører yderligere offentlige merudgifter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter, står der i lovforslaget.

Finansministeriet forventer et overskud på 3,2 milliarder kroner, men lovforslaget indeholder udgifter for knap en milliard kroner.

Dermed reduceres overskuddet til 2,3 milliarder kroner ifølge forslaget foruden et forbehold for uforudsete ekstraudgifter.

Økonomer har i forvejen sat spørgsmålstegn ved regnemetoderne i Finansministeriet, der onsdag fremlagde tallene bag, som har været efterspurgt længe.

Der er eksempelvis ekstraudgifter på 140 millioner kroner til en ekstra åbningsdag i daginstitutioner.

Udgifterne til sygedagpenge stiger med 40 millioner kroner.

Satsen for overførselsindkomster følger automatisk lønudviklingen med en vis forsinkelse.

Det betyder, at de højere overførselsindkomster koster 700 millioner kroner årligt fra 2026 og frem.

Regeringen vil forsøge at imødegå stigningen og "neutralisere" den gennem politiske forhandlinger med partierne bag forliget.

Det betyder, at regeringen ikke selv kan fjerne udgiften på de flere hundrede millioner kroner. Det skyldes, at forligspartierne har vetoret, medmindre regeringen vil opsige forliget.

I så fald kan ændringen først gennemføres efter næste valg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.

Ritzau har bedt kommunerne i form af interesseorganisationen KL om en kommentar.

/ritzau/

HK: Regeringen mangler respekt for den danske model