Ekstra varmeregning til husejere: 1900 kr.

I snit skal alle husstande - små lejligheder som store huse - betale 1300 kroner mere om året i 2020. Det tal forelå, da aftalen blev indgået den 22. marts.

Liberal Alliance beskyldte Venstre for løftebrud ved at gå med i forliget, fordi Venstre havde lovet, at det ikke skulle være dyrere at være dansker.

Det har taget Klima- og Energiministeriet halvanden måned at regne ud, hvad regningen bliver for en enkelt type husstand: En familie i et almindeligt parcelhus med oliefyr.

Den skal betale 1900 kroner mere om året på grund af de afgifter, som stiger for at skaffe penge til mere grøn energi, ikke mindst vindmøller.

Hvis familien derimod dropper nyt køkken og bad til fordel for isolering på loftet og tykkere ruder, kan ekstraregningen komme ned på 600 kroner om året.

Tager familien springet og køber varmepumpe, når oliefyret skal skiftes, kan den helt undgå en større varmeregning og lige frem spare omkring 6000 kroner om året i 2020.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er glad for beregningen og forklarer, at det tager lang tid at udregne besparelser, som en husstand kan få ved at investere i isolering og noget andet end oliefyr.

- Generelt er det en kanon forretning for dem, der investerer i effektive energiformer og besparelser. Dem, der ikke foretager sig noget, kommer til at betale, uanset om de bor i en lille lejlighed i København eller et stort hus landet, siger han.

Hos Enhedslisten, forligspartner og støtteparti for regeringen, vil energiordfører Per Clausen vil bede ministeren om flere beregninger for forskellige kategorier af familier.

/ritzau/