EL: Alle ledige skal sikres
- Det er ikke sikkert, at vi kan nå helt i mål.
Sådan lød det fredag fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) efter et møde med blandt andre arbejdsmarkedets parter, der skal skaffe tusindvis af dagpengemodtagere i job inden nytår.
Men det er ikke tilstrækkeligt for regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten.
- Det er positivt, at regeringen nu tager fat på at redde de arbejdsløse, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet næste år, siger partiets gruppeformand, Per Clausen.
- Intet tyder imidlertid på, at den indsats, der indtil nu er aftalt, er tilstrækkelig. Derfor vil fremlægge konkrete forslag, som kan sikre et tilbud om arbejde til disse arbejdsløse og fortsatte dagpenge til dem, som vi ikke er i stand til at give et sådant tilbud, fortsætter han.
- Ingen skal falde ud af dagpengesystemet uden at have fået et reelt tilbud om arbejde, slutter Per Clausen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har sat sig for bordenden sammen med fagbevægelsen, a-kassernes organisation AK-Samvirke, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening, som står for jobcentrene.
Formålet med disse såkaldt "forpligtende samtaler" er at skatte job til så mange som muligt af de tusindvis af dagpengemodtagere, der efter nytår risikerer at blive ramt af økonomisk ruin midt i krisen.
Stramningerne overfor dagpengemodtagerne er en konsekvens af en aftale fra 2010 mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og det nuværende regeringsparti De Radikale.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde