Ritzau har været i kontakt med 55 af listens 89 lokale kontaktpersoner. Her svarer to ud af tre, at en blå skattereform skal udløse et nej til finansloven.
- Hvis de borgerlig vil lade være med at tage fra de laveste i samfundet for at dele milliarder ud til millionærerne, så kan vi godt være med.
- Men det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, siger Anders Liljensøe, kontaktperson i Assens.
Samtidig melder baglandet klart ud, at der ikke er noget at rafle om, når det kommer til at hente pengene til reformen fra overførselsindkomsterne.
Her svarer ni ud af 10 af de personer i Enhedslistens bagland, som Ritzau har været i kontakt med, nej til at lade taksterne følge prisudviklingen frem for lønudviklingen, som regeringen har lagt op til.
- Hvis man ikke kan finde finansiering på andre måder, så skal man lade være. Så dårligt er det nuværende skattesystem altså heller ikke, mener Henrik Bang, kontaktperson i Lyngby.
Weekendavisens politiske journalist og analytiker Hans Mortensen mener, at regeringen skal tage truslerne om et nej til finansloven alvorligt. For ham at se står landets ledere ved en skillevej.
- Det er et valg mellem, hvem man vil føre politik med. Vil man gøre det med de borgerlige og håbe på, at det parlamentariske grundlag makker ret til sidst, eller tør man ikke satse på det, spørger Hans Mortensen.
Han advarer samtidig regeringen mod at tro, at Enhedslisten bluffer.
- Jeg er ikke så sikker på, at Enhedslisten i yderste konsekvens er specielt bange for at vælte regeringen. Der er en parathed i baglandet til at betale den pris, vurderer Hans Mortensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet