EL: Corydon fifler med effekten af selskabsskatten

Sådan lyder det nu fra Enhedslisten, efter at det viser sig, at Finansministeriet har veget fra de gængse regnemetoder, da man skulle redegøre for, hvor mange job der kommer ud af regeringens milliarddyre planlagte sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent.

Havde man brugt standardmodellen, ville der ikke have været nogen jobeffekt af sænkelsen til 1,2 milliarder kroner til næste år.

Men takket være en tillempet regnemodel - som Finansministeriet mener er mere præcis - så mener regeringen, at sænkelsen i stedet skaber 600 job.

- Jeg synes, det er dybt problematisk, at Corydon sminker tallene for at få de nytteløse selskabsskattelettelser til at glide lettere ned, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, og tilføjer:

- Det vidner om en finansminister, der er klar over, at han har et kolossalt forklaringsproblem.

- Uanset sminke er det jo helt åbenlyst, at lettelser af selskabsskatten er én af de absolut dårligste måder at bruge skatteydernes penge, hvis man vil skabe job, lyder det fra Frank Aaen, der hellere havde set pengene brugt på renovering af offentlige bygninger.

- Jeg synes, at Corydon skal være meget påpasselig med mere talfifleri. Vi har i forvejen en sag, hvor finansministeren øjensynligt har forsøgt at skjule vigtige oplysninger om, hvor mange der falder ud af dagpengesystemet, siger han.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vækker Finansministeriets udregning undren.

- Generelt er det en uskik, at Finansministeriet ændrer modellens resultater, siger chefanalytiker Martin Madsen.

- Men omvendt: Så længe Finansministeriet lægger ændringerne åbent frem, så kan man diskutere, om effekterne er relevante, siger han.

Regeringen har aldrig påstået, at jobskabelse var hovedformålet med at sænke selskabsskatten.

I stedet har regeringstoppen henvist til, at det handlede om at forsvare sig mod vores nabolande, der enten har - eller har planer om - at sænke selskabsskatten.

/ritzau/