Hvad hjertet er fuldt med, løber munden over med.
Sådan lyder det fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, efter at Dansk Folkeparti har måtte undskylde en e-mail, hvor en pressemedarbejder lufter fordomme om homoseksuelle og lesbiske.
- Dansk Folkeparti støtter kun de homoseksuelle, når det kan indgå i deres hetz mod muslimer. Derfor er deres eventuelle deltagelse i de homoseksuelles årlige parade i København da også udtryk for hykleri og taktik. Den famøse mail fra en DF-pressemedarbejder afslører dette hykleri, siger Per Clausen.
Ifølge Enhedslistens gruppeformand er netop Dansk Folkeparti det parti, som "mest konsekvent kæmper imod alle forsøg på at give homoseksuelle nye rettigheder i Folketinget". Og ledende partimedlemmer er kommet med "en lang række homofobiske udtalelser", mener Per Clausen.
- Derfor er det ikke underligt, at Dansk Folkeparti nu leder efter en undskyldning for ikke at blive konfronteret direkte med de homoseksuelle i forbindelse med deres årlige parade, siger Enhedslistens gruppeformand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned