Tallene blev vendt og drejet. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Enhedslisten gik 0,2 procentpoint tilbage, men beholder sin ene plads i byrådet.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND Bente Borreskov ville gerne have haft selskab af nummer to på Enhedslistens kandidatliste i Lolland Byråd, Birthe Lauridsen, men det får hun ikke. Hun kan i stedet se frem til fire år mere som enmandshær - men med gruppen i Enhedslisten bag sig til at udforme politikken.
Enhedslisten gik nemlig i det små tilbage på flere af valgstederne, og kun i Rødbyhavn mærkbart frem med 3,3 procentpoint. Samlet landede Enhedslisten med en tilbagegang på minus 0,2 procentpoint. Fra 4,1 i 2017 til 3,9 i 2021.
Bente Borreskov må derfor som opposition i byrådet igen på barrikaderne solo.
- Det er så ærgerligt. Jeg ville virkelig gerne have haft min makker med ind i byrådet, fortalte Bente Borreskov.
Både fordi det havde givet Enhedslisten mulighed for at brede sig ud over flere udvalg, men også fordi hun i den kommende byrådsperiode vil køre Birthe Lauridsen i stilling til at overtage efter hende - og det skal hellere ske inde fra byrådet end på sidelinjen af byrådet.
Annonce
Birthe Lauridsen var dog fortrøstningsfuld.
- Vi fortsætter bare, men selvfølgelig havde det været fedt at sidde i byrådet, sagde hun.
At Bente Borreskov gerne vil køre Birthe Lauridsen i stilling skyldes, at hun nu står overfor sin sidste periode, oplyste hun.
- Det handler både om min alder, men også om at så vil jeg have siddet 12 år i byrådet, og så tænker jeg, at jeg vil være mættet, fortalte hun og tilføjede med det samme, at hun med sine nu otte års byrådserfaring er et godt sted.
- Jeg ved, hvad det handler om, hvordan man kan få ting igennem, og hvilke krav jeg kan stille til administrationen. Ligesom jeg har et godt netværk af borgere, der henvender sig til mig.
Bente Borreskov bliver ikke alene om at udgøre sin egen enmandshær. Hvor der i det nuværende byråd er to partier i den situation, nemlig Lokallisten Lolland, som blev reduceret fra to pladser til én, efter Thomas Østergaard skiftede til Socialdemokratiet, og så Enhedslisten, er der i det kommende byråd hele seks partier med én plads. Det gælder Konservative, Nakskov Listen, Lokallisten Lolland, SF, DF og som nævnt Enhedslisten.
Birthe Lauridsen så derfor på valgaftenen en opgave for disse partier i at samles om at få stemmeprocenten op ved næste folketingsvalg.
Stemmeprocenten blev nemlig kun på 63 procent, hvilket er uhørt lavt i forhold til tidligere år. I 2017 lå den endda også lavt, nemlig på 68,6 procent.
- Den lave stemmeprocent er jo medvirkende til, at vi bliver så mange med kun en plads, påpegede hun.
Ifølge hende var det derfor interessant at forsøge at finde ud af, hvorfor folk ikke har stemt.
Annonce
- Så vi kan arbejde på at få stemmeprocenten op, sagde hun.
Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kunne den lave valgdeltagelse delvist tilskrives corona. Det fortalte han i sin velkomsttale på valgaftenen:
- Valgtallene bærer præg af voldsom smittespredning. De er cirka fem procent lavere, og vi har hørt, at også andre kommuner oplever tilbagegang.
Han håbede på dette tidlige tidspunkt på aftenen, at to ud af tre ville vise sig at have stemt, når alle stemmerne var talt op, men sådan gik det altså ikke.
I antal afgav nemlig kun 21.200 borgere ud af 33.694 en stemme i Lolland Kommune. Der var altså 12.494 borgere, der ikke deltog i valget.
Birthe Lauridsen havde sit eget bud på, hvad det skyldtes.
- Hvis man føler, man sidder i lort til halsen, føler man ikke, at det gør en forskel at stemme, fortalte hun.
- Men folk skal have noget at skulle have sagt. Det er næsten den væsentligste lære af valget.
Bente Borreskov (EL) fik 335 personlige stemmer. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker