En S-ledet regering må give indrømmelser for at få sin skattereform igennem. Enhedslisten kræver højere dagpenge og kontanthjælp til ledige, selv om S-SF's skattepolitik går i en mere social retning end VK's skattereform.
Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt- Nielsen.
- Vi har nogle krav. Vi vil omfordele endnu mere. Vores hovedanke er, at mennesker på bunden af samfundet på dagpenge og kontanthjælp har tabt under denne regering. De skal løftes. Det vil vi forsøge at presse Socialdemokraterne på, siger hun.
Enhedslisten er også imod, at S-SF "desværre har kopieret Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis udlændingepolitik". Partiet er imod 24 årsreglen og tilknytningskravet for at få familiesammenføring, siger hun.
- Selv om det er svært at se forskel på S-SF og VKO, er der nogle små forskelle, som falder ud til fordel for Helle Thorning og Villy Søvndal. Selv bittesmå forskelle betyder liv eller død for mennesker, som kommer hertil. For os ville alternativet være at pege på en regering med Dansk Folkeparti. Det ville være fuldstændig absurd, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun afviser, at S-SF blot medregner stemmerne fra Enhedslisten og De Radikale.
- Selvfølgelig får vi indflydelse. Helle Thorning- Schmidt er fuldstændig bevidst om, at hun bliver ikke statsminister uden Enhedslistens stemmer. Hun ved godt, at hun skal tælle til 90. Jeg er overbevist om, at hun lytter, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker