Folketinget skal undersøge forsvarsminister Søren Gades (V) rolle i forbindelse med, at bogen "Jæger - i kamp med eliten" blev oversat til arabisk.
- Det er usandsynligt, at han ikke kendte sagen, da han gav oplysningen om oversættelsen straks efter sin orientering af Udenrigspolitisk Nævn, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen.
Skønt partiet står udenfor forsvarsforliget, har Frank Aaen helt ekstraordinært fået lov til at deltage, når forsvarsministeren torsdag orienterer forsvarsordførerne.
- Man skal kigge hele vejen op i systemet. Når Søren Gade går ud med en meget dramatisk oplysning lige efter nævnsmødet, så må han have fået oplysningen fra en fortrolig nærtstående kilde, som har tjekket, hvor dokumentet kom fra, siger Frank Aaen.
Enhedslisten kræver en uvildig undersøgelse - måske fra Rigsrevisionen - hvis Søren Gade ikke torsdag fremlægger en tilfredsstillende forklaring.
Derimod mener De Radikales forsvarsordfører, Niels Helveg Petersen, at "intet som helst" tyder på, at ministeren kendte til eller har nogen andel i oversættelsen.
- Det er helt ubegribeligt, at en ansat i forsvaret kan gøre sådan. Det er en skandale i skandalen, hvor forsvaret med den ene hånd tager retslige skridt for at forbyde bogen, men med den anden hånd sørger for at udbrede bogen, siger Niels Helveg Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker