- Regeringen kan ikke bare på forhånd gå ud fra vores støtte. De skal stadig indfri de krav, vi hele tiden har haft, siger Henning Hyllested, der er trafikordfører i Enhedslisten.
Han fortæller, at de i Enhedslisten ikke er blevet informeret om regeringens nye løsning endnu.
- Vi synes, at det er et lidt mærkeligt forløb. For vi går ud fra, at det er Enhedslisten, der skal lægge stemmer til, hvad de måtte finde på at komme med, og det gør vi jo ikke bare sådan lige, siger Henning Hyllested.
Han kalder det en "mærkelig fremgangsmåde", at regeringen ikke har oplyst støttepartiet om de interne stridigheder.
- Hvis det er nået dertil nu, at man stiller op med noget andet end en betalingsring, så synes jeg, at det er helt vildt, at vi ikke for længst er blevet indkaldt til et møde. Det er vi selvfølgelig utilfredse med, siger Henning Hyllested.
Han understreger dog, at Enhedslisten vil gå ind i forhandlingerne med "et positivt sind", selv om han har svært ved at forestille sig et alternativ til betalingsringen, som kan opfylde alle partiets krav om en løsning på trængselsproblemerne i København.
Allersenest tidligt onsdag morgen forventer Henning Hyllested at blive orienteret af regeringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker