EL og SF vil også give penge fra rige til fattige kommuner
Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen er på vej med ny udligningsreform. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Regeringen vil give penge fra rige til fattige kommuner for at skabe mere lighed. EL og SF støtter forslaget.
Der skal gives flere penge fra de rige til de fattige kommuner og fra by til land for at udligne den ulighed, der er mellem de velstillede kommuner og de mere udfordrede kommuner i dag.
Sådan lyder regeringens overordnede målsætning med en ny udligningsreform, som statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften præsenterede dele af til flere medier.
Og den målsætning deler regeringens støttepartier Enhedslisten og SF.
- Regeringens målsætning ser fornuftig ud og matcher vores ønsker. En udligningsreform skal netop sørge for mere lighed i kommunerne.
- Der skal ikke være så stor forskel på de enkelte kommuner, og hvilken velfærd der er råd til. Derfor mener vi også, at der skal laves en omfordeling fra rige til fattige kommuner, siger Charlotte Broman Mølbæk, kommunalordfører i SF.
Også Enhedslisten er positiv over for regeringens målsætninger, men mener ikke, at fordelingen fra rig til fattig kommune løser det hele.
- Vi vil rigtig gerne være med til at skabe mere lighed blandt kommunerne ved at fordele pengene fra rige til fattige kommuner. Men vi har også den opfattelse, at der ikke er nogen kommuner, der har et for højt serviceniveau.
- Derfor er det ikke løsningen alene at fordele fra rige til fattige, men med de rette følgebeslutninger mener vi, at det er den rette beslutning, siger Jette Gottlieb, kommunalordfører i Enhedslisten.
Regeringen lægger op til, at det hovedsageligt vil være kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland, som kommer til at betale.
Til gengæld er det primært kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest- og Nordjylland, som vil få mest ud af reformen.
Målet for regeringen er at få især Venstre med i en aftale over midten.
Både Venstre og De Radikale har afvist at kommentere linjerne i forslaget over for Ritzau, før det endelige udspil bliver præsenteret torsdag.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker