Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er nu udskrevet fra Rigshospitalet, efter at hun torsdag aften fik et ildebefindende og sank sammen på Folketingets talerstol under den traditionelle åbningsdebat.
Resultaterne af lægernes undersøgelser på Rigshospitalet har vist, at hun ikke fejler noget alvorligt. Der har været tale om et almindeligt ildebefindende.
- Vi blev selvfølgelig alle sammen forskrækkede, og vi er rigtig glade for, at lægerne har konstateret, at Johanne er sund og rask. Nu tager hun en velfortjent efterårsferie, siger Enhedslistens folketingsmedlem Line Barfod.
Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, siger, at partiet nu vil evaluere arbejdsprocesserne i partiet.
- Der er ikke nogen tvivl om, at hun har ydet en fantastisk stor indsats i flere måneder, og det kan selvfølgelig godt tære på kræfterne. Det skal vi alle sammen tænke over for at finde ud af, om der er noget, der skal foretages i den anledning. Vi skal være opmærksomme på, om presset er for stort, da der er et meget stort arbejdspres i vores parti, siger Per Clausen.
25-årige Johanne Schmidt-Nielsen er langt fra det første EL-folketingsmedlem, der er bukket under for fysiske symptomer. I 2006 blev Frank Aaen ramt af en mindre blodprop, og samme år var den daværende Enhedslisten-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil sygemeldt med stress.
Johanne Schmidt-Nielsen vender til arbejdet mandag den 19. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned