EL-profil vil være præsident for Danmarks Naturfredningsforening
Maria Reumert Gjerding (EL) sidder i Folketinget for Enhedslisten. Men nu vil hun forsøge at blive præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Maria Reumert Gjerding er klar til forlade Folketinget for post i toppen af Danmarks Naturfredningsforening.
Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, stiller op til posten som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Der er valg til posten i april.
Det skriver hun på Facebook.
Hvis Maria Reumert Gjerding bliver valgt, forlader hun Folketinget.
- Det har været en stor og svær beslutning, for jeg er utroligt glad for mit nuværende arbejde som Enhedslistens miljø-, klima- og landbrugsordfører, skriver Reumert Gjerding.
Hun skriver, at det har været afgørende for hendes beslutning, at naturfredningsforeningens nuværende præsident, Ella Marie Bisschop-Larsen, bakker hende op.
- De fleste, der har fulgt mig og mit politiske arbejde, ved, at jeg brænder for naturen, miljøet og klimaet helt ind i hjertet, skriver Maria Reumert Gjerding.
Hvis Maria Reumert Gjerding forlader Folketinget, bliver hendes plads overtaget af stedfortræder Øjvind Vilsholm, oplyser Enhedslisten.
Han sidder i byrådet i Furesø Kommune og fik 412 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015.
Hvis hun ikke bliver valgt, vil Maria Reumert Gjerding fortsætte sit arbejde i Folketinget.
Danmarks Naturfredningsforening har 130.000 medlemmer.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet