EL: Regeringen skal lytte til flertallet om sparekrav
Et flertal i Folketinget vil sløjfe produktivitetskravet. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
/ritzau/Frandsen Finn/arkiv
Socialdemokratiet, DF, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet vil have sløjfet produktivitetskravet.
Regeringen bør rette ind og lytte til flertallet i Folketinget.
Det mener Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix. Hun har tirsdag indkaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om produktivitetskravet på landets sygehuse.
Et flertal i Folketinget mener, at det kan godt lade sig gøre at fjerne produktivitetskravet på to procent allerede i 2018.
- Sundhedsministeren må erkende, at regeringen er i mindretal. Der er et flertal i Folketinget, som har udtrykt klart, at produktivitetskravet skal væk nu.
- Nu skal vi have et klart svar på, hvordan ministeren vil rette ind efter Folketingets flertal, siger Brix.
Hospitalerne har siden midten af 00'erne været underlagt et årligt produktivitetskrav. Det betyder, at de hvert år skal levere en større aktivitet - flere behandlinger og undersøgelser - for de samme penge.
Regeringen henviser til, at regionerne selv har accepteret toprocentskravet i aftalen om regionernes økonomi for 2018.
Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en bedre styring af sundhedsvæsenet. Det arbejde vil regeringen afvente.
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er modstandere af toprocentskravet.
Brix kræver handling allerede fra 2018. Arbejdsgruppen kan sagtens fortsætte, mener hun.
- Vi har den seneste måned modtaget en lang række åbne breve fra overlæger, oversygeplejersker og tillidsrepræsentanter fra hospitalerne.
- Det lyder sammenstemmende, at mange års besparelser og effektiviseringer for alvor har mærket vores sundhedsvæsen. Nok er nok. Det kan ministeren ikke blive ved med at sidde overhørig, siger Brix.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde