EL til statsminister: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke
Enhedslisten har indkaldt statsministeren til hasteforespørgsel 1. december om problemerne i sundhedsvæsnet.
Sundhedsvæsnet er presset ikke bare af corona men også helt generelt. Enhedslisten mener, at situationen er så akut, at statsminister Mette Frederiksen (S) må handle.
Derfor har partiet indkaldt Mette Frederiksen til en hasteforespørgsel i Folketinget 1. december.
- Vi vil have, at regeringen indkalder til forhandlinger om en akut redningspakke. Vi skal handle på den krise sundhedsvæsenet står i lige nu.
- Udskudte operationer, vagtplaner, der langt fra kan gå op, udslidt sundhedspersonale er ikke et velfærdssystem som vores værdigt. Og den socialdemokratiske regering bør ikke give op på det offentlige system nu, skriver partiets gruppeformand, Peder Hvelplund.
Der har i månedsvis været højlydte protester fra ikke mindst sygeplejersker om, at presset er for stort. Det fører til, at sygeplejersker forlader faget.
Fredag har Sundhedsstyrelsen skrevet, at belastningen på landets sygehuse er høj - blandt andet fordi der er omkring 400 indlagte med covid-19.
- Vi er bekymret over at se den høje belastning på sygehusene, og det handler ikke kun om indlæggelser for COVID-19, men et sammenfald af flere faktorer, skriver vicedirektør i styrelsen Helene Probst.
Peder Hvelplund mener, at der er behov for at investere betydeligt i sundhedssektoren. Også når det kommer til den løn, eksempelvis sygeplejerskerne gerne ser hævet.
- Regeringen har stoppet årtiers nedskæringer på velfærd og er begyndt at investere i velfærd, men såret stikker dybt.
- Sundhedsvæsenets problemer handler om at give hårdtarbejdende medarbejdere håb om at deres fremtidige arbejdsliv i den offentlige velfærd kommer til at hænge markant bedre sammen, så de kan stå inde for patientsikkerheden og deres faglige virke - hver dag og på hver vagt, skriver han.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker