EL til Thorning: Det er ikke nok at tale om fællesskab
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, opfordrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at gøre mere for svage grupper i Danmark frem for kun at tale om det.
Det siger Johanne Schmidt-Nielsen efter Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning.
- Jeg synes, det er positivt, at statsministeren betoner et stærkt fællesskab som udgangspunkt for et godt samfund. Problemet er bare, at regeringen med sine reformer har skadet det selv samme fællesskab.
- Forringelserne for arbejdsløse, sygemeldte og mennesker med handicap undergraver den tryghed, som er nødvendig for et stærkt fællesskab, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Inden statsministerens åbningstale i Folketinget tirsdag havde Enhedslisten meldt klart ud, at arbejdspladser - både i det offentlige og i det private - står højt på partiets ønskeliste.
- Og jeg ville ønske, at det stod højere på regeringens liste også, siger Johanne Schmidt-Nielsen efter talen.
Enhedslistens politiske ordfører er dog godt tilfreds med, at der nu lægges op til, at der gøres en del for erhvervsuddannelserne. Især løftet om flere praktikpladser får fløjpartiet til at strække armene i vejret.
- Jeg er godt tilfreds med, at regeringen faktisk nævnte, at vi skal gøre noget for at skabe flere praktikpladser. Vi glæder os til at se, hvad det betyder ude i virkeligheden.
- Men vi savner, at de så også får en konkret politik, som skaber flere arbejdspladser, styrker vores fællesskab og genopretter vores velfærd, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Regeringen har ikke ligefrem været nærig. Den har brugt mange milliarder på skattelettelser til dem, der tjener mange penge og til de store selskaber.
- Men den har ikke brugt særlig mange penge på velfærden. Og det kan mærkes, siger Enhedslistens politiske ordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker