Enhedslisten kalder det for "tomme løfter", når Venstre nu vil flytte statslige arbejdspladser til provinsen. Forslaget skal hjælpe de kriseramte udkantsområder, og regeringspartiet har angiveligt blandt andet Kort- og Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen i kikkerten.
- Det ligner panik før lukketid, når Venstre nu går ud med forslag om etablering af nye statslige arbejdspladser og udflytning af eksisterende til de såkaldte udkantsområder i Danmark. Regeringen har haft over ni år til at gøre dette, uden at der er sket noget som helst. Derfor virker de nye udmeldinger fra Venstre dybt utroværdige, siger Enhedslistens gruppeformand og landdistriktsordfører Per Clausen.
Han vil nu bede klima- og energiminister Lykke Friis (V) om at uddybe, hvilke planer hun har for at flytte Energistyrelsen til Esbjerg, ligesom samtlige andre ministre vil blive bedt om at redegøre for, hvad de har tænkt at placere uden for København.
I et nyt udspil foreslår Venstre således, at alle nye statslige institutioner fremover vil blive placeret uden for de store byer, ligesom regeringspartiet er klar til at flytte eksisterende styrelser ud af hovedstaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker