- Jeg synes, man skal passe meget på med at foregøgle folk, at de der 500 millioner kroner betyder, at rigtig mange mennesker vil opleve, at priserne på den kollektive trafik bliver sat ned, siger Enhedslistens gruppeformand Per Clausen.
Han påpeger, at den halve milliard først kommer ud at arbejde til årsskiftet, og i mellemtiden vil den almindelige prisudvikling have gjort billetterne dyrere.
- Det her kan måske fjerne den prisstigning, der ellers ville være kommet, men jeg tror bare, at man skal passe på med at skabe et indtryk af, at priserne decideret vil falde. Det er vi meget tvivlende over for, siger Per Clausen og tilføjer:
- I forhold til regeringsgrundlaget er det stadigvæk noget småtteri.
Enhedslisten skal til møde i Finansministeriet klokken 11 onsdag formiddag, og her vil støttepartiet blive præsenteret for forslagets nærmere detaljer.
Og Enhedslisten har en pose med ønsker med til mødet:
- Vi mener, at man skal begrænse trængslen og forureningen i hovedstadsområdet. Og man skal gøre en større indsats, end regeringen har lagt op til, for at gøre billetterne billigere, siger han.
Ud over at sænke billetpriserne vil regeringen også give en halv milliard til investeringer i kollektiv trafik.
Aftalen - der i al hast erstattede planerne om en betalingsring - bliver finansieret ved at stramme skattereglerne for leasing- og demonstrationsbiler.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde