EL: Udtalelser fra dansk spionchef er uacceptable
Det er ifølge Enhedslisten helt uacceptabelt, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) overvåger almindelige danskeres telefonsamtaler.
Det siger partiets forsvarspolitiske ordfører, Nikolaj Villumsen, på baggrund af udtalelser fra chefen for FE, Thomas Ahrenkiel, til Politiken torsdag.
- Udmeldingen fra FE er dybt alarmerende og viser tydeligt, at vi har behov for en grundig undersøgelse, siger Nikolaj Villumsen.
Et norsk dagblad afslørede for nylig, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA i løbet af en enkelt måned registrerede 33 millioner norske mobilsamtaler.
Avisen havde sine oplysninger fra dokumenter, der er lækket af den amerikanske whistleblower Edward Snowden.
FE-chefen forventer, at lignende dokumenter om danske metadata bliver lækket af Edward Snowden, skriver Politiken.
Og derfor letter FE-chefen på låget over den danske hemmelige tjenestes arbejde.
Han vil ikke afvise, at en tilsvarende historie som i Norge vil kunne komme frem i Danmark.
- Derfor vil jeg gerne slå fast, at det ikke handler om amerikansk masseovervågning af dansk mobiltelefoni. Der er derimod tale om indhentet telekommunikation, der er foretaget af FE i udlandet, og som derefter deles, siger Thomas Ahrenkiel til avisen.
Enhedslisten vil kræve en forklaring af forsvarsminister Nicolai Wammen i forbindelse med en forespørgselsdebat om overvågning, som partiet har indkaldt til.
- Hvis FE eller NSA overvåger almindelige danskeres telefonsamtaler, som det er sket i Norge, er det ganske enkelt fuldstændig uacceptabelt og i klar strid med FE's beføjelser, siger Nikolai Villumsen.
Ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen (S) ser regeringen ikke "nogen grund til at iværksætte en undersøgelse" på baggrund af oplysningerne, skriver Politiken
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet