EL vil lukke ordning med tilvalgsvacciner
En række organisationer og partier stiller sig kritiske for, at tilvalgsordningen med vacciner fortsætter, efter Lægemiddelstyrelsen har fået første indberetning om mulig blodprop i forbindelse med en tilvalgsvaccine. (Arkivfoto) Foto: Matt Rourke/Ritzau Scanpix
Matt Rourke/Ritzau Scanpix
Efter et muligt tilfælde af blodprop vil flere partier og organisationer have afskaffet tilvalgsvacciner.
Et muligt tilfælde af en sjælden blodprop efter en tilvalgsvaccine er anledning til at lukke og slukke for ordningen med tilvalgsvacciner, mener Enhedslisten.
- Vi er forholdsvist langt med vaccineudrulningen, og derfor er det rigtigt svært at se, hvad en sundhedsfaglig begrundelse for at give tilvalgsvacciner skal være, siger Peder Hvelplund, der er coronaordfører for Enhedslisten.
Også Dansk Selskab for Almen Medicin, Danske Patienter og SF har udtrykt bekymring for, at tilvalgsvaccinerne fortsat bliver tilbudt.
Tirsdag oplyste Lægemiddelstyren til DR, at styrelsen havde modtaget den første indberetning om et muligt tilfælde af en sjælden, men alvorlig type af bivirkninger i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen.
Bivirkningen er syndromet vitt, der er en sjælden, men alvorlig blodprop i kombination med et lav antal blodplader.
Tilfældet vækker bekymring hos Enhedslisten.
- Det bør være anledning til at suspendere ordningen nu, siger Peder Hvelplund.
Flere partier er dog uenige i, om det giver mening at afskaffe ordningen på nuværende tidspunkt, skriver Jyllands-Posten.
Mens Venstre mener, at de, der benytter ordningen, gør det på et oplyst grundlag, har både DF, Konservative og De Radikale også tiltro til, at ordningen udfases naturligt i takt med, at flere vacciner bliver udbudt.
Risikoen for, at endnu en alvorlig bivirkning opstår, er dog for stor, mener Enhedslisten.
- Man kan lige så godt suspendere vaccinerne, så vi får minimeret risikoen for, at der sker alvorlige skader, siger Peder Hvelplund.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller Socialdemokratiets sundhedsordfører.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker