Enhedslisten kritiser regeringens aftale med Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller om at nedlægge regionerne.
Ifølge partiets gruppeformand, Per Clausen, er det nemlig useriøst at nedlægge dem uden at have afløseren klar.
- Det er dybt useriøst at indgå en aftale om at nedlægge regionerne uden at have et forslag til, hvem der skal overtage regionernes opgaver og uden at gennemføre en seriøs evaluering af regionernes arbejde og konsekvenserne af kommunalreformen.
- Formålet er at vise handlekraft og lægge et røgslør ud over VKOs totale fallit i forhold til at løse de udfordringer, krisen stiller Danmark over for, siger Per Clausen.
Partierne har en såkaldt politisk forståelse om at nedlægge regionerne fra den 1. januar 2013, mens to ekspertudvalg - inden årets udgang - skal komme med anbefalinger af, hvordan sundhedsområdet i stedet bør organiseres - og hvordan regionernes øvrige opgaver klares.
På forhånd har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslået at erstatte regionerne med tre sygehusbestyrelser.
Men om det bliver statsministerens model - og om der for eksempel stadig kommer til at sidde politikere i bestyrelserne - er endnu uvist. Aftaleteksten taler kun om, at "sygehusvæsnet forankres i staten".
- Konsekvensen af VKO's aftale bliver, at styringen af sygehusene afdemokratiseres, og for de alle andre områder, som regionerne i dag tager sig af, står det helt uklart, hvor de skal placeres.
- Hermed skaber aftalen usikkerhed hos de ansatte om deres fremtid, og det kan næppe undgå at påvirke betjeningen af borgerne i negativ retning, siger Enhedslistens gruppeformand.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker