EL: Vor kritik er rettet mod Thorning
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) står i centrum for Enhedslistens kritik i Christiania-sagen om retsudvalgets tur til Christiania. Enhedslisten giver hende en næse, som også nævner Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen.
Det siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper. Hun afviser de borgerlige retsordføreres kritik af, at hun smyger ansvaret af på departementschefen.
- Der er ingen tvivl om, at næsen tilhører statsministeren. Det står også meget klart i den tekst, vi har fremlagt. Det er hendes ansvar, hvad der er foregået i Statsministeriet.
- Når vi nævner departementschefen, er det ikke et forsøg på at kritisere ham personligt. Det er en faktuel konstatering af, at dét, der gik galt, var, at den ene departementschef talte med den anden, og man spurgte ikke tilstrækkeligt ind, siger Pernille Skipper.
Da Enhedslisten ikke vil ændre sin tekst, slipper statsministeren måske for en næse, hvis de borgerlige partier ikke tilslutter sig teksten.
Venstres retsordfører Karsten Lauritzen siger til Ritzau:
- Vi er enige med Enhedslisten om, hvordan næsen til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal se ud - men vi er ikke enige i, at Statsministeriets departementschef skal blandes ind i sagen.
Pernille Skipper afviser hans kritik.
- De borgerlige kan simpelt hen ikke lave om på virkeligheden, lige meget hvor meget de forsøger at skrive sig ud af det i tekster. Det fnidder-fnadder medvirker vi ikke til, siger hun.
Karsten Lauritzen møder fredag formiddag retsordførerne Peter Skaarup (DF), Tom Behnke (K) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). De skal inden kl. 12 svare, om de støtter Enhedslistens tekst, så statsminister Helle Thorning-Schmidt får en næse eller slipper.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned