Elbæk: Et nyt kapitel begynder i morgen
Den nu forhenværende kulturminister Uffe Elbæk (R) understreger efter sin fratrædelsesaudiens hos prins Joachim på Amalienborg, at han er glad for sin beslutning om at trække sig fra posten.
- Det er en beslutning, jeg har det rigtig godt med. Og jeg blev endnu mere glad i går, da jeg fandt ud af, at det er Marianne Jelved, der skal overtage Kulturministeriet.
- Jeg blev simpelthen jublende glad, da jeg hørte, at det blev Marianne Jelved, for hun er så god en person og så god en politiker. Og nu ved jeg, at kulturen er i gode hænder, og det betyder alt for mig, siger Uffe Elbæk.
Uffe Elbæk vil dog ikke ind på, om han fortryder noget i forhold til sagen om de arrangementer på Akademiet For Utæmmet Kreativitet, som i sidste ende lagde så stort politisk pres på ham, at han valgte at forlade Kulturministeriet.
- Man skal aldrig se tilbage, når vi står her. Det er en fuldstændig vidunderlig dag, og der er et nyt kapitel, der begynder i morgen.
Uffe Elbæk giver heller ikke meget for de politikere og kommentatorer, som har udtalt, at han måske i virkeligheden er mere kaospilot, end han er politiker.
- Jeg synes, at det er noget vrøvl. Jeg synes, at jeg er politiker helt ind i kernen af mig selv, og det har jeg været i 30 år.
- Folk glemmer, at jeg på alle måder har været et politisk aktivt menneske og har siddet i alle mulige forskellige positioner, hvor jeg har skullet træffe politiske beslutninger, siger han.
Samtidig lægger Uffe Elbæk op til refleksion hos både medier og politikere.
- Hvad er det for nogle politikere, vi ønsker, og hvordan skal deres arbejdsbetingelser være. Og hvordan er det, vi har politisk dialog i Danmark. Det er det spørgsmål, der står tilbage.
- Det fik det forløb, som det fik, og jeg skal ikke pege fingre af nogen. Hverken mine kolleger fra oppositionen eller jer som medier. Jeg synes bare, at der er mange måder at være politiker på, og jeg har min måde at være politiker på, siger han.
Uffe Elbæk indtræder fra i fredag i den radikale folketingsgruppe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned