Elbæk indtager De Radikales gruppeværelse på Borgen

Et gruppeværelse er ikke bare et rum med fire vægge mellem et gulv og et loft. Ikke på Christiansborg i hvert fald.

De er som så meget andet i Folketinget forbundet med strengt hierarki, prestige og ikke mindst en særlig optagethed af størrelse.

Og efter valget - hvor der blev vendt godt og grundigt op og ned på styrkeforholdene mellem partierne - er der nu også byttet rundt på gruppeværelserne på "Borgen", som Christiansborg kaldes i daglig omtale.

Og der er flere ting at hæfte sig ved.

Først og fremmest mister De Radikale, der blev hugget midt over af vælgernes ubarmhjertige økse, deres hidtidige gruppeværelse på "den røde gang" på anden sal på Christiansborg.

Lokalet bliver overtaget af ingen andre end det nye parti på tinge, Alternativet, med den Radikale udbryder og tidligere kulturminister Uffe Elbæk i spidsen.

Også SF blev mere end halveret ved valget. De havde faktisk et af de større gruppeværelser, men efter valget er de blot syv folketingsmedlemmer tilbage.

Det betyder, at folkesocialisterne må rykke ned i De Konservatives noget mindre gruppeværelse, lidt længere nede ad den røde gang.

Og hvor skal De Konservative så hen?

Jo, partiet var i forvejen Folketingets mindste, og ved valget gik De Konservative endda yderligere tilbage fra otte til seks mandater.

Og nu har partiet så rykket ind i tidligere partiformand Per Stig Møllers gamle enkeltmandskontor, der dog hører til blandt de større af slagsen.

Dansk Folkeparti blev valgets store sejrherre. Partiet gik mageløse 15 mandater frem til nu 37 - tre flere end Venstre, der nu har taget regeringsmagten alene.

Men Dansk Folkeparti overtager ikke Venstres langt større gruppeværelse. I stedet rykker de ind i SF's nu forhenværende gemakker.

Liberal Alliance rykker ind i Dansk Folkepartis hidtidige gemakker, og så er det igen De Radikale, der overtager Liberal Alliances rum.

For nemhedens skyld bliver både Venstre - trods tilbagegangen - i sit gruppeværelse, hvilket også er tilfældet for Socialdemokraterne, der i modsætning til de ovennævnte partier ikke sidder på den røde gang.