Elbilbranchen frygter for livet i finansloven for 2015
Elbilbranchen frygter det værste og håber det bedste for en fortsat afgiftsfritagelse efter miljøaftale.
Regeringens klimakommission har tidligere anbefalet, at afgiftsfritagelsen for elbiler skal fortsætte efter 2015, hvor fritagelsen ellers udløber.
Med med onsdagens delaftale til finansloven mellem regeringen og SF og Enhedslisten om grøn omstilling, natur og miljø frygter el-bilbranchen, at løbet er kørt, og at der ikke kommer en fornyelse af en afgiftsfritagelse.
I aftalen er der nemlig ikke taget stilling til beskatningen af elbiler efter 2015.
- En klimaaftale uden en afklaring for elbiler rejser spørgsmålet, om den grønne transport nu er helt ude af forhandlingerne? Vi håber stadig på en afklaring i dette års finanslovforhandlinger, men det er klart, at vi er nervøse for, at elbilerne ikke kommer med, siger branchechef i Dansk Elbil Alliance, Lærke Flader.
- Uden en afklaring risikerer vi, at det spirende opsving i den grønne transport sættes markant tilbage. Det er et skidt signal til branchen, at politikerne ikke har sat handling bag ordene i finanslovforhandlingerne, siger hun i en kommentar til den grønne delaftale på finansloven.
Ifølge branchechef Lærke Flader har flere ordførere fra Enhedslisten, SF og regeringspartierne tidligere talt positivt om en forlængelse af afgiftsfritagelsen. Derudover har regeringen lovet en grøn reform af bilbeskatningen i regeringsgrundlaget.
- Manglen på stillingtagen i finansloven skaber altså et stort pres for, at regeringen hurtigt leverer på løfterne fra regeringsgrundlaget om en reform af registreringsafgiften, siger hun.
Hele finansloven ventes færdigforhandlet torsdag middag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde