Det skriver epn.dk, der har lavet beregningerne på baggrund af Dongs årsregnskab for 2011.
Heri står der, at Anders Eldrup var ansat på en kontrakt, der sikrer ham en godtgørelse svarende til 33, 5 måneders løn, hvis hans kontrakt blev opsagt.
Dong Energy og Anders Eldrup valgte at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning efter "gensidig aftale". Fremover vil han koncentrere sig om bestyrelsesarbejde.
Den konstituerede direktør bliver Carsten Krogsgaard Thomsen, der indtil nu har været økonomidirektør i virksomheden.
I 2010 fik Anders Eldrup en årsløn på 5,7 millioner kroner, mens den i 2011 lød på godt 6 millioner kroner.
Anders Eldrup blev direktør i olie og naturgasselskabet Dong i 2001. Før var han næsten 30 år i Finansministeriet, hvor han sluttede i en stilling som departementschef. Samtidig med stillingen i Finansministeriet sad han som næstformand i Dongs bestyrelse.
Han er i dag medlem af seks bestyrelser heriblandt Danmarks Tekniske Universitet, Experimentarium og Lindsoe Offshore Renewables Center. Desuden er han bestyrelsesformand for Copenhagen Cleantech Cluster.
I 1994 blev han gift med Merete Eldrup, som i dag er administrerende direktør i TV2 og som han mødte, da de begge arbejdede i Finansministeriet. I 1999 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker