Elever fra Svaneskolen på talerstolen
Foto: Fra venstre Sofia Jørgensen, Theis Eriksen, Mathilde Bak. Foto: Uffe Junker
Fra venstre Sofia Jørgensen, Theis Eriksen, Mathilde Bak. Foto: Uffe Junker
Det var en stor oplevelse, da tre elever fra Svaneskolen mandag deltog i Folketingets årlige ungdomsparlament.
Tre elever fra Svaneskolens 9B tog mandag turen til Christiansborg for at deltage i Folketingets årlige ungdomsparlament. Her skulle de blandt andet fremsætte deres lovforslag, der har til hensigt at forebygge de mange højresvingulykker i trafikken. Forslaget, der går ud på, at cyklisterne skal køre imod trafikretningen, blev dog modtaget med en vis skepsis.
- Vi fik lov til at stille lovforslaget som spørgsmål til finansminister Claus Hjort Frederiksen. Han kunne godt se, at der var noget smart i det, men han syntes også, at der ville være nogle ulemper, som ikke ville opveje fordelene, fortæller Theis Eriksen, der sammen med Mathilde Bak, Sofia Jørgensen og deres lærer Uffe Junker udgjorde delegationen fra Væggerløse.
Og selvom elevernes forslag ikke umiddelbart vakte stor begejstring blandt politikerne, var det alligevel en stor oplevelse for de unge mennesker.
- Det var både stort og lærerigt at være derinde og diskutere politik med de øvrige elever. Det største var dog at stå på talerstolen og stille spørgsmålet, siger Theis Eriksen, for hvem besøget også vakte en større interesse for politik.
- Jeg tror, vi alle er blevet lidt mere interesserede i politik. Jeg kunne i hvert fald godt finde på at følge lidt mere med i fremtiden, fortæller han.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker