Ellemann: Danske F-16-kampfly må kun bruges i Ukraine
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger, at der vil være betingelser for de danske F-16-kampfly, som skal til Ukraine. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
De våben, Danmark giver til Ukraine, må kun bruges til at drive fjenden ud af Ukraines territorium, lyder det.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De 19 danske F-16-kampfly, som sendes til Ukraine i landets kamp mod Rusland, må kun bruges i Ukraine.
Det er en betingelse, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
- De våbendonationer, vi giver, er under de forudsætninger, at det er noget, som bruges til at drive fjenden ud af Ukraines territorium. Og ikke længere end det.
- Det er betingelserne, hvad enten det er kampvogne, jagerfly eller andet. Det er en besked, som Ukraine naturligvis får, siger Ellemann-Jensen.
Søndag kom det frem, at Danmark vil donere kampfly til ukrainerne. Det skete samme dag, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, gæstede Flyvestation Skrydstrup for at se kampflyene.
Annonce
Sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) holdt præsidenten pressemøde. Her kom det frem, at der - ifølge Zelenskyj - ikke var talt om betingelser for brugen af kampflyene.
Men mandag, hvor Zelenskyj besøger Folketinget, siger Ellemann-Jensen altså, at de danske kampfly skal operere i Ukraine.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har taget sin kone med til Danmark. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Også De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, understreger, at kampflyvene ikke skal operere uden for Ukraine.
- Det er vigtigt, at det er til at forsvare sig med i Ukraine. Idéen er ikke, at man med flyene skal ind og angribe i Rusland.
- Vi skal huske, at der er en skillelinje der, siger Søren Pape Poulsen, da han ankommer til Folketinget mandag.
Statsminister Mette Frederiksen (S) ser frem til, at Zelenskyj gæster Folketinget.
- Det er en stor dag for os. Det var det også i går. Det er en stor donation. Vi er det første land med en konkret donation, hvad angår F-16-fly, og jeg håber, flere lande vil følge med. Og man kan mærke på reaktioner fra hele landet, at det er en stolt befolkning, der tager imod, siger hun.
Det skal dog nævnes, at også Holland søndag meddelte, at hollænderne sender kampfly til Ukraine.
Rusland invaderede naboen Ukraine 24. februar sidste år.
- Nu skal man huske, at det er Rusland, der har angrebet Ukraine. Der er ikke en krig mellem andre og den part, der har valgt at invadere et fredeligt demokratisk og europæisk land. De skal have lov at forsvare sig, og nu får de noget isenkram, der er vigtigt, siger Mette Frederiksen.
Annonce
Adspurgt om de 19-kampfly er nok, svarer Zelenskyj:
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde