Miljøminister Karen Ellemann (V) placerer nu aben for fadæsen om testcentret for kæmpevindmøller i Thy. Direktøren for By- og Landskabsstyrelsen Niels Christensen får en påtale for en stor fejl om støj.
Karen Ellemann blev mødt af massive protester, da regeringen fremlagde sine planer om at placere et nationalt testcenter for kæmpevindmøller i Østerild Plantage i Thy. Testområdet var ifølge planen 30 kvadratkilometer stort og skal have plads til fem-syv havmøller på op til 250 meters højde.
I november viste det sig, at der er begået "en alvorlig fejl" i sagsbehandlingen, hvor de forkerte støjgrænser er blevet brugt til at godkende testcentret.
Fejlen består i, at man i to tilfælde i den såkaldte VVM-redegørelse af planerne har anvendt en grænseværdi for støj for spredt bebyggelse, hvor der i begge tilfælde burde have været anvendt grænseværdien for støj for områder til boligformål.
I redegørelsen fra Miljøministeriet viser det sig, at man netop diskuterede, hvilke støjgrænser der var gældende.
- Miljøstyrelsen har beklageligvis ikke medvirket til at sikre, at det blev be- eller afkræftet, om dette spørgsmål var relevant.
I et åbent samråd i sidste måned skulle Karen Ellemann forklare, hvordan fejlen er opstået. Hun beklagede sagen flere gange.
- Der er sket en alvorlig - og jeg mener alvorlig - fejl, lød det igen og igen fra miljøministeren
Ansvaret for støjfejlen ligger hos By- og Landskabsstyrelsen, oplyser Karen Ellemann i en pressemeddelelse. Og derfor har Karen Ellemann via sin departementschef givet en påtale til direktør i By- og Landskabsstyrelsen, Niels Christensen.
Også Miljøcenter Århus får kritik, men da daværende centerdirektør stoppede i juni, tager redegørelsen ikke stilling til hans ansvar.
Der er dog fortsat flertal for testcentret.
I stedet skal der eksproprieres et mindre antal vindmøller i området, for at støjen fra testcentret ikke kommer til at overskride lovgrænserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde